Hjertestarteren i Gassehaven
Gassehaven har indkøbt en hjertestarter, som hænger på sydsiden af foreningens skur nord for stamvejen (‘bestyrelsesskuret’).
Alle foreningens medlemmer har fået tilbud om førstehjælpskursus, og dette gentages med jævne mellemrum (senest i 2023).
Kort introduktion til hjertestarteren.
Læg mærke til hvor hjertestarteren hænger. Din husstand kan mod forventning få brug for den. Den hænger i et opvarmet uaflåset skab med lys i. Skulle uheldet være ude, inden du har været på førstehjælpskursus, og du er alene med den hjertestop-ramte, skal du ikke løbe efter hjertestarteren. Det aller vigtigste er, at du starter hjertemassagen så hurtigt som muligt og ringer 112. Da det kan være meget stressfyldt både at have fokus på patienten og skulle finde ud af at ringe op og tale i telefon om hvem man er, hvor man er og hvad der er hændt, så kan man installere en 112 alarm-app. Benytter du den, kan alarmcentralen se, hvor du ringer fra og afsende ambulancen straks. Er I flere personer til stede, så få en til hurtigt at hente hjertestarteren. Nogle i bebyggelsen har meldt sig som hjerteløbere. De vil blive alarmeret, når du har kaldt 112, så hvis nogen af dem er i området, vil de hurtigt komme med hjertestarteren.
Meld dig som hjerteløber
Flere i bebyggelsen har meldt sig som hjerteløbere, men vi vil meget gerne have flere til at melde sig. Mange af os er jo ofte på arbejde eller borte i kortere eller længere tid. Derfor opfordrer vi dig til at overveje, om du også vil melde dig som hjerteløber. Er du interesseret så læs videre her:
Som hjerteløber skal du have en mobiltelefon, således at du kan modtage opkald fra 112, hvis der er behov for din hjælp. Alle der har meldt sig som hjerteløbere ,og som opholder sig i nærheden af den adresse som p.g.a. et hjertestop har rekvireret 112, bliver alarmeret. Alarm-centralen 112 får dit telefonnummer, når du registrerer dig som hjerteløber i Trygfondens app kaldet Trygfondens Hjerteløber. Beslutter du dig for at gøre det, vil vi meget gerne have, at du sender en mail senest d. 27. februar med navn og telefonnummer til anders@westenholz.com . Så vil vi kontakte dig.
Førstehjælpskurser
Vi arrangerer med nogle års mellemrum førstehjælpskurser, som afholdes på Mariehøj Center. Deltagelse er gratis.
Vedligeholdelse af hjertestarteren
For at sikre den korrekte vedligeholdelse er det nu faste punkter på den årlige ordinære generalforsamling kommer 2 punkter på dagsordenen:
- Valg af 3-4 personer til et Hjertestarter-udvalg under bestyrelsen, som får til opgave løbende at kontrollere at hjertestarterens automatisk kontrol viser at den fungerer, og hvis den har været i brug, så sikre at firmaet leverer en erstatning og opdaterer vores, når den returneres fra hospitalet, samt gen-aktiverer den på den nationale oversigt over hjertestartere.
- At der på generalforsamlingen gives en kort orientering af Hjertestarter-gruppen om hjertestarteren og organiseringen omkring den, samt tilkendegivelser om deltagelse i førstehjælpskurser.
Hilsen
Hjertestarter-gruppen